Jeg er en glad og udadvendt pige, som er glad at læse, skrive og være sammen med mine venner samt at se fodbold og formel 1.
Jeg færdiggjorde min STX på Aalborghus Gymnasium i juni 2023, hvor jeg havde matematik A, bioteknologi A og fysik B som mine linjefag og engelsk A som mit femte A-fag.
Jeg har altid været glad for skole og for at lære, hvilket blandt andet kommer fra gode lærere og et godt læringsmiljø. Det er noget som jeg gerne vil være med til at give til andre. Selvom jeg ikke har nogen professionel erfaring som underviser, har jeg i flere år hjulpet klassekammerater og venner på alle områder, jeg kan. Dette er noget, der altid har bragt mig stor glæde at gøre.
Jeg mener, at god undervisning starter med en forståelse for, at vi alle lærer på forskellige måder og i forskellige tempi. Derefter mener jeg, at man skal være villig til at tilpasse den måde man lærer fra sig, så den bedst passer til ens elev. Det er noget jeg går meget op i at sørge for.