Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Ida, og jeg studerer til lærer på Professionshøjskolen Absalon i Roskilde, hvor jeg bl.a. læser dansk og engelsk. Som person er jeg imødekommende, tålmodig og nysgerrig på mennesker. I min fritid nyder jeg at slappe af med en god serie, løbe en tur i skoven eller tage i biografen med venner :)
Som underviser lægger jeg stor vægt på at skabe et trygt, roligt og motiverende læringsmiljø. Jeg elsker at lære fra mig og finder stor glæde i at se, når noget pludselig giver mening for en elev. Jeg brænder for at formidle viden på en måde, der både er forståelig og engagerende, og jeg arbejder altid for at møde eleverne dér, hvor de er. For mig betyder det, at undervisningen tilpasses den enkelte - både deres faglige niveau, deres personlighed og deres måde at lære på.
Grunden til, at jeg har valgt at blive lektiehjælper hos GoTutor, er fordi jeg ved, hvor stor en forskel en god støtte kan gøre. Jeg har selv oplevet, hvordan det kan være svært at koncentrere sig eller følge med, og derfor har jeg en forståelse af, hvor vigtigt det er, at ingen elever bliver overset. Nogle har brug for ekstra opmærksomhed, andre for mere ro eller en anden måde at få tingene forklaret på. Jeg vil gerne være den person, der ser netop dét, og være dén der hjælper elever med at opleve succes, finde motivation og trives i deres skolegang.