Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Astrid og elsker at bruge min fritid på at læse, være kreativ eller være sammen med familie og venner.
Jeg har gennem min skoletid altid ligget i toppen af klassen, også selvom det var mega hårdt. Det har givet mig nogen metoder til at komme bedst muligt igennem selv de sværeste fag i skolen!
Jeg er i øjeblikket i gang med en STX-uddannelse på Middelfart Gymnasium. Jeg går på en sproglig linje, hvor jeg har fagene dansk, engelsk, fransk og historie på A-niveau. Derudover har jeg også samfundsfag, matematik på B-niveau samt biologi, fysik og musik på C-niveau.
Jeg har ofte fået at vide af mine lærere og medstuderende, at jeg er god til at hjælpe og forklare forskellige principper i de forskellige fag. Jeg har en stor grundlæggende forståelse for forskellige principper, og jeg vil helst have det til at give 100% mening, før jeg kan bygge ovenpå med yderligere viden.
Jeg er helt vildt interesseret i psykologi og har selv læst en helt masse om emnet. Det gør også, at jeg har en stor empati og indsigt i, hvad du eller dit barn som elev kæmper med, og hvordan jeg bedst muligt kan hjælpe.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg gerne vil hjælpe børn og unge som kæmper med skolen!