Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Naja og jeg er i gang med en STX-uddannelse. I min fritid elsker jeg at være aktiv, især at løbe – det giver mig energi og gør mig glad. Jeg brænder for at inspirere og hjælpe andre, fordi jeg selv har oplevet, hvor meget den rette støtte kan betyde. I 8. klasse blev jeg udredt for talblindhed og i 2.G fik jeg diagnosen ADD. Det har gjort, at skolen til tider har været en udfordring, men samtidig har det lært mig at udvikle mine egne strategier til at overkomme både faglige og sociale udfordringer. Disse erfaringer ser jeg som en stor styrke i min rolle som underviser, da jeg forstår, hvor vigtigt det er at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg brænder for at gøre en forskel. Jeg ved, hvor meget det betyder at blive mødt med forståelse og få den rette hjælp, og jeg vil gerne være med til at give andre den støtte, jeg selv har manglet.
Jeg glæder mig til at møde dig!