Hej! Mit navn er Andreas,
Jeg arbejder i det daglige med musik og bor det meste af tiden i Portugal. Mit arbejde med musik er som solo artist, hvilket omfatter en bred vifte af områder inklusive komposition, indspilning, redigering af lyd, produktion og mixing. Ved siden af musikken er jeg også lektiehjælper ved GoTutor som supplerende indtægtskilde, da jeg elsker at undervise.
Før jeg begyndte at fokusere fuldt ud på musik var jeg studerende på DTU, hvor jeg afsluttede min bachelor i Geofysik og Rumteknologi (2019) og efterfølgende påbegyndte en kandidat i Fysik og Nanoteknologi (uafsluttet, t.o.m. sommer 2020). Jeg er stadig meget passioneret omkring matematik og fysik og elsker at undervise og lære fra mig.
Mens jeg læste på DTU var jeg hjælpelærer i elektromagnetisme 3 gange med god erfaring. Jeg har derudover også meget erfaring i at undervise i musik privat, samt at hjælpe min bror (dengang studerende mat/fys på HTX) med både matematik og fysik hjemmearbejde.
Jeg er en sensitiv og empatisk person, og dette er noget, jeg benytter mig af, når jeg forklarer og formidler til andre. Som teenager kæmpede jeg desuden meget med angst. Siden da har jeg mestret min angst og lært at rumme og håndtere både dens negative og positive aspekter. Mine erfaringer herfra trækker jeg altid gerne på, hvis man f.eks. som studerende selv har det svært og jeg på nogen måde kan være til hjælp.
Min undersvisningsform er tålmodig og afslappet. Jeg er altid opmærksom på at skabe et sikkert space, hvor den studerende kan stille alle spørgsmål og bruge så lang tid og få så mange forskellige forklaringer, de har brug for, for at nå til et punkt, hvor de forstår materialet. Jeg tror, det er vigtigt at kunne fornemme i ens underviser, at de har helt styr på det, de taler om, da dette viser at mestring er muligt, samtidig med at underviseren også har forståelse for, at al begyndelse er svær, og at det er helt normalt ikke at kunne finde meningen i starten.
Udover min passion for musik samt fysik og matematik dyrker jeg også styrketræning og er elsker at lave mad.