Hej og velkommen til min underviserprofil! :)
Mit navn er Danna, og jeg er i gang med min STX på Egedal gymnasium og HF, hvor jeg har studieretningen bioteknologi, matematik og fysik.
Som person er jeg meget udadvendt, smilende og hjælpsom. Jeg er åben for forandringer og kan være både spontan og fleksibel – dog har jeg heller ikke spor problemer med at følge et skema, hvilket kan afspejles i mine fritidsaktiviteter. I min fritid dyrker jeg karate (sort bælte) og spiller klaver. Jeg har en stor kærlighed for musik, som går fra at lytte til det (bl.a. i form af koncerter) eller selv spille det – her har jeg også en lang historik med tværfløjte. Udover det musikalske elsker jeg også at læse skønlitteratur, se serier/anime og være aktiv med mine venner i form af volleyball, klatring og løb.
Som underviser er jeg super tålmodighed, hvor min førsteprioritet er at skabe tryghed hos min elev. Spørgsmål er noget, der altid vil blive modtaget og besvaret med engagement og åbne arme. Ingen dumme spørgsmål findes, og man skal altid være mere end velkommen til at dele sin nysgerrighed. Hvis en metode ikke fungerer til at lære om et emne, skifter jeg blot til en anden. Alle har forskellige måder at lære bedst på. Det er vigtigt at skabe et godt og sikkert fundament, derfor vil jeg sørge for, at eleven er helt med, før vi går videre til næste trin. Det hele handler nemlig om tryghed og motivation.
Jeg har erfaring med at hjælpe min venner i skolen og mine søskende på nu 12 og 13 år med deres lektier og afleveringer. Jeg har også været hjælpetræner i karate, hvor jeg også har dannet mig erfaren med at lære folk noget helt nyt, de aldrig har prøvet før eller finder svært. Personligt elsker jeg at hjælpe folk og kunne bidrage til deres udvikling – både fagligt og socialt. Læring er noget, der bedst kommer ind, når man trives. Denne oplevelse vil jeg rigtig gerne kunne give videre til andre, hvor jeg også ville kunne dele mit engagement. Jeg vil derfor gøre mit bedste for at skabe et hyggeligt og komfortabelt miljø.
Jeg kan med stærk selvsikkerhed undervise i matematik, dansk, tysk, biologi og musik. Mine kompetencer ligger heraf også inden for grammatik og retskrivning, som er meget gældende for tysk i folkeskolen.
Jeg glæder mig super meget til at møde min kommende elev! :)