Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Eline, og jeg læser journalistik og virksomhedsstudier på Roskilde Universitet. Jeg har altid haft en interesse for både sprog og samfundsforhold, og i gymnasiet valgte jeg en studieretning med netop det fokus. Efter jeg blev student, arbejdede jeg fuldtid hos Berlingske Media i to år, hvor jeg blandt andet lavede research og skrev formidlende tekster. Det har givet mig stor erfaring med at formidle klart, struktureret og i øjenhøjde, noget jeg i høj grad tager direkte med mig ind i rollen som lektiehjælper.
Jeg har i mange år været børnepasser og sætter en stor ære i at være sammen med yngre børn og unge. Jeg elsker at lære fra mig og skabe trygge rammer, hvor der både er plads til fordybelse og grin. Jeg er ikke genert og bestemt ikke bange for at tage fat, og jeg trives godt i en rolle, hvor jeg kan støtte, guide og motivere andre.
Som underviser er jeg tålmodig, rolig og god til at forklare ting på flere måder, indtil det giver mening. Jeg har tidligere hjulpet to elever med lektier, hvoraf den ene havde svær ordblindhed. Jeg ved derfor hvor stor betydning det har, at der er en relation og et menneske bag undervisningen.
Jeg har valgt at blive lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg brænder for at gøre en forskel. Det betyder meget for mig at kunne bidrage til, at elever oplever faglig selvtillidlyst til læring og opdager, at man faktisk godt må være stolt af sig selv, når man knækker koden.
Jeg ser frem til forhåbentlig at kunne give en hånd med hos jer :-)