Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Andrea og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse. Jeg går på en Team Danmark-linje, da jeg dyrker basketball på højt niveau. Som person er jeg ansvarsfuld, rolig og glad. Jeg er altid klar til at hjælpe eller støtte elever eller medstuderende, når noget bliver udfordrende. Grundet min sport er jeg meget struktureret, dedikeret og målrettet, og jeg følger altid tingene til dørs. Jeg har to yngre søskende, som jeg bl.a. hjælper med lektier og afleveringer, og så elsker jeg at have det sjovt med dem.
Som underviser er meget tålmodig og lyttende, og jeg er ikke dømmende overfor fejl, da det bl.a. er det der skal til for at man lærer noget og kan forbedre sig. Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, da jeg altid har været glad for at hjælpe klassekamerater og søskende med skolen. Jeg synes at det er fedt at se, når andre lykkes med noget, de har fundet svært. Jeg har erfaring fra støtte og lektiehjælp til flygtninge fra Ukraine. Min erfaring herfra kan jeg se anvendt i jobbet som lektiehjælper ved GoTutor, da jeg her fik indsigt i, hvordan man som person lærer forskelligt, og at det som lektiehjælper er vigtigt at udvise tålmodighed og anerkendelse over for den, der skal lære. Ligeledes erfarede jeg, at genkendelighed hos den lærende er vigtigt, så jeg begynder alt undervisningen der, hvor vi arbejdede fra sidst. Jeg glæder mig meget til at møde min kommende elev!