Jeg er en let omgåelig, stille og rolig fyr. Til hverdag studerer jeg robotteknologi ved Aalborg Universitet, og er lige nu i gang med mit sidste semester på bachelor uddannelsen. Min fritid går med at spille computer, spille Dungeons and Dragons med nogle venner, samt at male og tegne.
Jeg har gennem både folkeskolen og gymnasiet været foran mine jævnaldrende indenfor engelsk, og har i den forbindelse ofte hjulpet klassekammerater med diverse opgaver. Jeg bruger mit engelsk hver dag, både fagligt på universitet og socialt derhjemme. Jeg nyder at lære fra mig, og håber jeg kan hjælpe andre med at få bedre forståelse for det engelske sprog.