Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Thea, og jeg holder i øjeblikket sabbatår, inden jeg starter på veterinærmedicin efter sommeren 2026. Jeg brænder for læring og for at hjælpe elever med at få både faglig selvtillid og en bedre forståelse for deres fag.
Jeg har erfaring som lærervikar og er derfor vant til at tilpasse min undervisning til den enkelte elevs niveau og behov. For mig er det vigtigt, at eleven ikke blot lærer at løse en konkret opgave, men også forstår de bagvedliggende regler og sammenhænge – eksempelvis indenfor grammatik, matematiske metoder eller naturvidenskabelige principper. Når forståelsen er på plads, bliver det både lettere og mere motiverende at lære. Det er i hvert fald min egen opfattelse fra min studietid :-)
Jeg lægger vægt på at skabe en tryg og positiv undervisningssituation, hvor der er plads til at stille spørgsmål og lave fejl. Mit mål er, at eleven går fra undervisningen med større faglig sikkerhed og tro på egne evner.
Jeg tilbyder lektiehjælp og faglig støtte i dansk, biologi, matematik, engelsk, kemi og fysik.