Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Ida, og til daglig går jeg på HHX, hvilket jeg er meget glad for. I min fritid elsker jeg sport og at være aktiv - især gymnastik, løb og ski - men jeg nyder også at fordybe mig i kreative aktiviteter. Som person er jeg positiv, engageret og imødekommende, og jeg brænder for at hjælpe børn og unge med skolearbejdet gennem motiverende og sjove læringsmetoder.
Jeg har erfaring som gymnastikinstruktør, hvilket jeg har været siden jeg var 12 år gammel. Her har jeg undervist børn i alderen 5-12 år på forskellige hold, hvor jeg både har stået for planlægning og afvikling af træninger. Det har lært mig at være tålmodig, forstående og god til at tilpasse min undervisning til det enkelte barn - egenskaber jeg også tager med mig i rollen som lektiehjælper.
I min undervisning lægger jeg stor vægt på motivation og lysten til at lære. Jeg ved, at skole ikke altid føles nemt eller sjovt for alle, og derfor ønsker jeg at gøre læringen mere positiv, overskuelig og motiverende. Jeg har selv haft gode erfaringer med alternative læringsmetoder som quizzer, lege og små konkurrencer, der kan gøre undervisningen mere sjov og engagerende.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg elsker at dele min viden og hjælpe andre med at få mere selvtillid i skolen. For mig er det særligt givende at være med til at gøre noget svært eller frustrerende til noget mere positivt og overskueligt.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig med dine faglige udfordringer!