Velkommen til min underviserprofil!
Faglig og relationsmæssig undervisning:
Som tutor lægger jeg både vægt på faglige og relationelle aspekt. Min tilgang og mål er ikke blot at formidle viden, men også at skabe et motiverende og støttende læringsmiljø, hvor eleven føler sig tryg og inspireret til at udforske nye emner og løse udfordringer. Jeg går ind for at der skal være plads til alle følelser og tanker omkring en udfordring i et pågældende fag, og at man i samarbejde kan få skabt en god og motiverende fremgang.
Erfaring og kompetencer:
Min erfaring fra handelsgymnasiet og mit nuværende studie på CBS har givet mig et solidt fundament inden for strukturering af opgaver og lektier. Jeg har arbejdet med forskellige metoder og hjælpemidler, og jeg er dermed dygtig til at tilpasse undervisningen efter den enkelte elevs behov. Desuden har jeg tidligere erfaring med lektiehjælp af børn og unge, hvilket har styrket min evne til at kommunikere klart og tydeligt, samt skabe et trygt miljø.
Hvorfor GoTutor?:
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg brænder for at hjælpe elever med at opnå deres fulde potentiale. Jeg har også særlig interesse i at hjælpe elever med særlige behov, bla. diagnoser såsom ADHD. Jeg har kompetencerne grundet min personlige oplevelse med en ADHD diagnose og har gennem egen mentorhjælp på universitetet, fået de rette redskaber og teknikker som jeg gerne vil og kan dele ud af.
Personlighed og interesser:
Mit navn er Caroline, jeg er smilende og imødekommende pige med en naturlig evne til at skabe en positiv atmosfære omkring mig. Ud over mit engagement til undervisning og mit studie, bruger jeg min fritid på at dyrke fitness, tennis og padel. Derudover tilbringer jeg også meget af min tid sammen med venner og familie.