Hej og velkommen til min underviserprofil!
Om mig:
Jeg er en tålmodig og engageret pige, der elsker at hjælpe andre med at lære. Jeg er til daglig i gang med en STX-uddannelse på Kalundborg Gymnasium, hvor jeg har biokemi som studieretning. Jeg har særligt gode erfaringer med engelsk, da jeg har været på udveksling i USA. Det har givet mig en stærk forståelse for både sproget og grammatikken.
Min undervisningsstil:
Jeg tror at alle kan lære med den rette støtte, og derfor kombinerer jeg faglig fordybelse med en positiv og opmuntrende tilgang, så undervisningen bliver både relevant og inspirerende. Jeg gør altid mit bedste for at skabe en tryg og motiverende læringsatmosfære, hvor undervisningen tilpasses elevens behov og tempo. Derudover har jeg erfaring med elever, der har ADHD, autisme og dysleksi, og jeg ved, hvor vigtigt det er at tilpasse undervisningen, så den skaber struktur, overblik og tryghed.
Hvorfor GoTutor?
Jeg har selv oplevet, hvor meget god undervisning betyder, og jeg vil gerne give den oplevelse videre. Flere i min omgangskreds har haft stor gavn af GoTutor, og jeg ser det som en fantastisk mulighed for at hjælpe elever med at få succes i skolen.