Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Freya, og jeg er en engageret, kreativ og udadvendt person med masser af energi. Lige nu er jeg i gang med min HTX-uddannelse på Tradium med studieretningen Bioteknologi A/Idræt B, hvor jeg er i 3.g og aktiv i både elevrådet, studenter- og gallaudvalget. Jeg har altid brændt for at vise, at man sagtens kan klare sig godt i skolen, samtidig med at man giver den gas med fritidsaktiviteter og ansvarsfulde roller – det har jeg blandt andet vist gennem deltagelse på Talentcamp og som elevrådsformand i både folkeskolen, efterskolen og nu på gymnasiet.
Jeg brænder for at lære fra mig og formidle faglighed på en måde, der giver mening for den enkelte. Som privat lektiehjælper hos GoTutor får jeg lov til at arbejde med netop dét, og jeg elsker at se den glæde, der opstår, når noget pludselig går op for en elev. Jeg er tålmodig, humoristisk og god til at forklare ting på flere forskellige måder – for vi lærer allesammen bedst på hver vores vis.
Udover studiet har jeg et alsidigt cv, der spænder fra fem sæsoner i Djurs Sommerland, frivillig fodboldtræner, til nuværende arbejde som SOSU uden uddannelse på Plejecenter Huset Nyvang. Her har jeg fået en dybere forståelse for mennesker, omsorg og tålmodighed – kompetencer, jeg også tager med mig ind i rollen som underviser. Jeg har desuden gennemført kurser i medicinadministration, forflytning og ABC Demens, hvilket har styrket min evne til at møde mennesker med respekt og forståelse.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev og hjælpe med at gøre skolen lidt sjovere og mere forståelig!