Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Jacob og jeg er ingeniørstuderende fra Aalborg Universitet ,som overflytter til Aarhus Universitet sommer 2026. Jeg er bosat centralt i Aarhus og har en fleksibel hverdag. Ved siden af min store interesse for naturvidenskab, særligt kemi, matematik og fysik, bruger jeg meget tid med en fiskestang i hånden, i løbesko ude ved stranden og marselisborg skovene eller sammen med mine rigtig gode venner til mad og sludder.
Min motivation udspringer af glæden ved at få ting til at give mening og lykkes. Uanset om det handler om at fange makreller i havnen, cykle op ad et bjerg uden at gå i stå eller knække koden til abstrakt matematik eller fysik, møder jeg udfordringer med nysgerrighed, gåpåmod og vedholdenhed.
Min filosofi er ret simpel: alle kan lære et stof - det handler om at starte med de rigtige puslespilsbrikker. Jeg har selv oplevet, hvordan matematik kan føles uoverskueligt. I folkeskolen havde jeg svært ved faget, og netop derfor kender jeg processen fra ikke at forstå en bjælde, til at kunne løse opgaver ud fra et solidt fundament af grundregler.
Jeg ser meget frem til at møde dig og til, at vi sammen når i mål med det, du har brug for hjælp til.
Med venlige hilsner
Jacob