Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Klara og jeg er i øjeblikket i gang med en STX-uddannelse i Næstved, hvor jeg går på idrætslinjen (Biologi A, Kemi B, Idræt B og Matematik A). I min fritid er jeg svømmetræner og jeg er i gang med mit 8. år i min klub, hvor jeg startede som hjælpetræner og senere er videreuddannet. Her underviser jeg børn fra 2-13 år i svømning på forskellige hold og jeg nyder at give børnene gode oplevelser.
Jeg har desuden et hold der hedder 10+, hvilket er et hold for børn med diverse vanskeligheder og som derfor har brug for ekstra opmærksomhed. Jeg har derfor også meget erfaring med mange forskellige børn og jeg har oplevet succeser gennem mange vidt forskellige metoder, da alle børn er forskellige.
Jeg kan som tutor bidrage med en ro og tryghed, der sammen med faglig bevidsthed trækker børnene til forbedring. Jeg er meget tålmodig og jeg nyder, når eleven får en god oplevelse. Jeg kan godt være bestemt og tage fat, men jeg holder en god balance og jeg sikrer altid at holde børnene på "min side", for at opnå motivation og glæde omkring succeser.
Jeg ønsker alt det bedste for dem jeg underviser og jeg nyder relationen til dem. Jeg glæder mig til at møde mine kommende elever!