Velkommen til min profil!
Mit navn er Mikkel. Jeg er oprindeligt fra Horsens, men bor i dag i Risskov. Jeg er netop påbegyndt kandidatuddannelsen i Tysk sprog, litteratur og kultur, med tilvalgsfag i Historie ved Aarhus Universitet, hvorfra jeg også har gennemført min bacheloruddannelse i selvsamme fag. Jeg er en rolig og omgængelig fyr, der udover tysk og historie, interesserer mig meget for biler, øl, musik, litteratur, sprog og madlavning.
Som underviser vil jeg gerne forsøge at skabe et hyggeligt og sikkert læringsrum, hvor der ikke eksisterer dumme spørgsmål, og hvor eleverne skal have mulighed for at få tid og ro til at fordybe sig i det stof de arbejder med, noget der kan være svært for nogle i skolen/gymnasiet. Med et strejf af humor, vil jeg også forsøge at gøre de tungeste emner mere overkommelige.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, da jeg gerne selv vil være gymnasielærer i tysk og historie, når jeg er færdig med min kandidat, hvorfor jeg tænker jeg vil kunne gøre nogle gode erfaringer gennem jobbet her.