Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en meget rolig og tålmodig person, og jeg er meget motiveret til at arbejde og hjælpe unge med at føle, at de er med i undervisningen. Jeg fik selv lektiehjælp i matematik i mit sidste år af gymnasiet (Mat A), og jeg ved, hvor stor en forskel det kan gøre at få en repetition af noget svært. Det er en stor selvtillidsbooster at kunne spørge så mange spørgsmål, man vil, uden frygt for sin karakter hos læreren, og få det forklaret uden tidspres eller fokus på andre elever, indtil man forstår.
Jeg sætter derfor stort fokus på, at det skal føles som et trygt miljø, og at man kan spørge alle de spørgsmål, man har behov for, så man ikke sidder med noget indebrændt eller går hjem med en knude i maven. På Gymnasiet læste jeg STX Bioteknologi, men jeg har altid elsket sprog, så selvom jeg havde 5 A-fag, og ikke havde muligheden for at hæve mit Engelsk fra B-niveau i gymnasiet, hævede jeg det på Voksenskole til A-niveau under mine sabbatår. Igennem årene har jeg hjulpet min lillesøster, som er 8 år yngre, med sine lektier, og jeg har arbejdet i kundeservicejobs i over 8 år. Ud fra disse erfaringer er jeg, som nævnt før, blevet en meget rolig og tålmodig person :)
I min fritid kan jeg godt lide at læse fantasy- og science fiction-bøger, og jeg læser lige nu på 2. semester Markedsføringsøkonom på Erhvervsakademi i Roskilde. Jeg er halvt svensker og halvt dansker og har boet 3 år i Stockholm, så jeg er meget vant til at lære nye mennesker at kende og tale på flere sprog :)