Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Storm og jeg er en ung fyr, som til daglig er i gang med en STX-uddannelse. Jeg er et socialt menneske, der sætter stor pris på dem omkring mig. Jeg er åben overfor nye udfordringer og jeg er løsningsorienteret. Til daglig spiller jeg guitar og bruger også min fritid på at læse. Jeg plejer, i hvert fald når jeg hjælper mine venner med skoleopgaver, at stoppe op undervejs for at sikre mig, at det giver mening det jeg siger, og hvis ikke forsøger jeg at formulere mig anderledes. Jeg plejer at være meget inkluderende i den måde jeg udtrykker mig på, så jeg er sikker på, at det ikke bare er mig der står og snakker, men så vedkommende også er deltagende.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg gerne vil hjælpe dem der har det svært med deres undervisning. Jeg vil samtidig gerne lære fra mig, for det bliver man kun klogere af.