Velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Victoria og jeg læser Humanistisk Bachelor på Roskilde Universitet. Personligt har jeg selv oplevet svingende motivation i min skolegang, og særligt i folkeskolen. Derfor var det også vigtigt for mig, da jeg selv var lærervikar, at øge elevernes glæde ved læring, ved blandt andet at skabe gode relationer og støtte dem på deres niveau. Jeg er bevidst om at alle lærer forskelligt og har forskellige indlærings muligheder, og derfor synes jeg også at et tilbud som GoTutor er rigtig godt.
Som person er jeg udadvendt og tager ofte tingene med et smil og gåpåmod. Med erfaring som tjener har jeg arbejdet i et travlt miljø og på den måde blevet omstillingsparat i diverse arbejdssituationer. Min baggrund som pædagogmedhjælper samt lærervikar, har lært mig at være tålmodig og bevare overblikket i pressede situationer. Derudover har det også bidraget med min forståelse af elevernes forskellige behov og hvordan alle lærer forskelligt og har forkellige indlærings muligheder. Og særligt derfor ved jeg, hvor vigtigt det er at præsentere forskellige læringsstrategier for eleverne for at øge motivationen
Udover at arbejde har jeg i mine sabbatår været afsted med skoleskibet Georg Stage, hvilket har givet mig utrolig meget. Her lærte jeg meget om vigtigheden af samarbejde og god kommunikation, noget jeg har taget med mig videre i mange andre sammenhænge.
Jeg er frem til at møde dig!
Mvh Victoria