Hej! Mit navn er Jeanette. Jeg kommer fra Herning og har lige nu en kort uddannelsespause, inden jeg hopper videre på landbrugsuddannelsen efter nytår. Før det gennemførte jeg en HF i 2022. I min fritid kan jeg godt lide at hækle og strikke eller læse en god bog.
Jeg har før været privat lektiehjælper, hvor jeg erfarede, hvor vigtigt det er med ro omkring eleven, så der er et godt miljø til koncentration. Det er vigtigt for mig, at eleven føler sig tryg sammen med mig. Der skal samtidig være plads til, at vi også kan grine lidt af tingene, selvfølgelig sådan at vi stadig får ordentligt styr på lektierne. Derudover skal der være plads til undren, og der findes ingen dumme spørgsmål - vi finder ud af det sammen:)
Jeg glæder mig til at møde jer!