Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en positiv, rolig og glad lærerstuderende, der elsker at give andre børn succesoplevelser og lære dem om store og små ting i denne verden, vi lever i.
Jeg er på mit sidste år af læreruddannelsen og har færdiggjort fagene dansk (4.-10. klasse), idræt og er nu i gang med madkundskab. Når det kommer til 1:1 undervisning er jeg en god underviser ved at anspore hvad, vi skal arbejde med hos den enkelte elev og lytter til, hvad barnet har af ønsker. Dog kan god undervisning ikke stå alene uden at have en god relation til hinanden, så starten på et forløb vil først og fremmest have større fokus på det relationelle. Det kommer bl.a. til udtryk, når jeg er gymnastiktræner og har været det i mange år, hvor vi ikke kun er kommet for at lære gymnastik men også for at have det sjovt sammen.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor for at få erfaring med det teoretiske fra min uddannelse og prøve forskellige lidt forskelligt af som f.eks. at gå lidt mere kreativ til værks med undervisningen. Derudover synes jeg, at 1:1-undervisning har nogle fordele som eksempelvis at være sammen med barnet om gå i dybden om det fælles tredje og med tiden se en progression og succes hos barnet fra gang til gang, hvilket jeg synes kan noget særligt.
Jeg glæder mig til at møde dig!