Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Ida. eg er i øjeblikket omkring halvvejs i mit 2. sabbatår, inden jeg skal starte på statskundskab til sommer. I hverdagen arbejder jeg i Netto, hvor jeg er både almen butiksassistent men også arbejdsmiljørepræsentant for de 8 butikker i mit distrikt. I butikken er en del af mit ansvar at være med til at lede og oplære de nye ungarbejdere, og derfor har jeg en vis erfaring med at undervise på en både effektiv, men også behagelig måde. Jeg elsker at lære fra mig, og det glæder mig at kunne videregive ikke kun viden, men også redskaber og metoder til at tackle fremtidige udfordringer. I mit efterskoleår gennemførte jeg Cambridge's IGCSE program på en udelukkende engelsktalende efterskole, og derfor er dette klart mit stærkeste fag. Det betyder også, at jeg er i stand til at undervise på engelsk, hvis nødvendigt. Min studieretning på STX var Samf A, Mat A, hvor jeg havde både engelsk og spansk som sideløbende A-fag, altså i alt 6 A-fag. Derfor er mit gennemsnit ganget op med 1,06, og det endelige snit hedder derfor 9,9.
I gymnasiet var jeg lektiehjælper i vores lektiecafé et par gange om måneden, hvilket var en meget givende oplevelse - og nu vil jeg gerne undervise hos GoTutor!