Hej, mit navn er Anne, og velkommen til min underviserprofil!
Jeg læser til lærer på UCL i Odense på 3. år. Jeg er uddannet dansklærer og kristendomskundskabslærer til næste sommer.
Jeg er en meget smilende, engageret og udadvendt person. Jeg har altid en positiv tilgang til det, jeg laver, og jeg elsker at bruge min fritid på at se true crime dokumentarer, at farvelægge mandala og tilbringe tiden med familien og venner.
Som underviser går jeg rigtig meget op i det relationelle, og derfor vil jeg som det allerførste lære eleven at kende. Så jeg kender til elevens personlighed, styrker og svagheder, som vi sammen kan løfte! På den måde kan jeg også tilrettelægge en undervisning, der passer til elevens behov. Jeg går meget op i, at undervisningen primært foregår i elevens tempo. Eleven skal føle sig tryg i min undervisning.
Derudover vil jeg forsøge at lave en varieret undervisning med forskellige slags aktiviteter, så det både bliver sjovt og lærerigt.
Jeg tilbyder også kommakursus!