Velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Oscar og jeg er i øjeblikket i gang med en STX-uddannelse. Som studieretning har jeg Biotek A, Matematik A og Fysik B, med Kemi A som valgfag. Før jeg startede på gymnasiet var jeg på udveksling i Spanien og har derfor færdiggjort Spansk A. Jeg har således et solidt grundlag til at undervise naturvidenskab, men har også fin mulighed for at undervise i sproglige såvel som samfundsfaglige grundskole fag.
Jeg har selv oplevet at falde bagud fagligt, hovedsageligt grundet manglende engagement og udfordring, men har også indhentet det og mere til. Således kan jeg relatere og sympatisere, samtidigt med at jeg har et fint indblik i hvordan man som elev skal gribe det an.
Jeg har gennemført flere talentprogrammer for gymnasieelever. Her fik jeg muligheden for at opleve, hvordan man i højere grad kan undervise, formidle og lære.
Jeg finder selv stor glæde både i læring, men også i formidling af det faglige stof - en glæde, som jeg som lektiehjælper rigtig gerne vil give videre. Jeg tror på, at motivation for læring bedst opnås gennem succesoplevelser, der kan skabe faglig tryghed og trivsel.
Jeg glæder mig til at møde dig!