Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Angelina, og jeg er lige nu i gang med en STX-uddannelse i Roskilde. Her har det naturfaglige og matematikken virkelig fanget mig, og jeg nyder hver dag at lære mere. Jeg elsker at rejse, og har en stor interesse for den verden vi begår os i, både i forhold til sprog, kultur, natur og historie. Jeg mener at man lærer helt utroligt meget af at rejse. Jeg har derudover tilbragt næsten et år i Canada, hvor jeg har fået relationer fra hele verden og udviklet mit engelsk.
Igennem flere år har jeg arbejdet som træner på børne- og ungdomshold, hvilket var super sjovt og en god måde at lære at arbejde med børn i mange aldre. Jeg finder det meget givende at lære fra mig, og finder stor glæde i at fordybe mig sammen med andre.
Jeg er kreativ anlagt, og jeg bruger blandt andet min fritid på at lave keramik. Kreativiteten indtages helt sikkert i de aktiviteter vi skal lave, da jeg vil finde den bedste, og også gerne den sjoveste, måde at lære på.
Jeg håber at jeg som lektiehjælper kan hjælpe til med de, til tider, udfordrende lektier, samtidigt med at vi har det sjovt og lærer hinanden at kende. Der skal være plads til fejl, pauser og fordybelse når man lærer nyt, og jeg tror på at man lærer bedst i sit eget tempo. Sammen vil vi prøve at finde den metode, der bedst hjælper eleven til en bedre forståelse.
Jeg glæder mig til at lære mere sammen med dig!