Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er meget imødekommende, smilende og hjælpsom. Jeg møder eleven på deres niveau og finder den undervisningsmetode, der virker bedst for den enkelte elev. Jeg er god til at lære fra mig og jeg er god til at takle en udfordring fra forskellige vinkler. Som underviser bestræber jeg mig på at vise eleverne at de godt kan selv. Dvs. i min undervisning dykker jeg ned i det specifikke der gør at eleven føler faget/emnet er svært, om det er metoden, formuleringen, selvtilliden eller noget viden der mangler. Jeg har både arbejdet med kortere, mere intense og oftest eksamensrettede forløb og længere forløb hvor fokus har været grundlæggende viden indenfor faget der har manglet og/eller hvor eleven har manglet selvtillid i faget, så jeg har en del erfaring med forskellige typer af elever og hvordan jeg tilpasser min undervisning til deres behov.
Jeg er god til at arbejde i både Excel, Wordmat og Maple og jeg har en del erfaring med Geogebra.
Jeg sigter mod at blive lærer i fremtiden og har derfor valgt at undervise som lektiehjælper for bl.a. at udvikle mine pædagogiske kompetencer herigennem. Jeg er meget interesseret i de naturvidenskabelige fag har også afsluttet en HTX med linjefagene Kemi A og Matematik A (Sukkertoppen Gymnasium i København). Efter at være flyttet til
Jylland i sommers holder jeg et sabbatår indtil jeg starter på Aalborg Universitet, hvor planen er at studere kemi med sidefag i enten matematik eller psykologi. Jeg er meget kreativ og naturelskende, hvilket betyder at jeg ofte går ture i skoven. Men jeg elsker også at hækle og tegne.
Jeg er diagnosticeret med ADHD, hvilket betyder jeg bekendt med de udfordringer dette kan give i undervisningen. Derudover er jeg bekendt med de udfordringer der kan følge med andre diagnoser eller særlige behov, hvilket jeg tager højde for når jeg underviser.
Jeg glæder mig til at møde dig!