Velkommen til min profil!
Jeg er en smilende og meget selvstændig pige ved navn Lærke, som bor i Skanderborg og er opvokset i Ry. Jeg er en person der virkelig elsker at lære og dele viden med andre, og jeg har derfor valgt at være lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg ønsker at gøre en forskel i elevernes hverdag og hjælpe dem med at overvinde de udfordringer, de måtte have i skolen.
Jeg har lige nu sabbatår og er lige blevet færdig med en HHX, hvor jeg havde studieretningen Afsætning A / Virksomhedsøkonomi A. Jeg er stærkest i de humanistiske fag som dansk og engelsk samt de samfundsvidenskabelige fag som afsætning og innovation.
Jeg er som menneske meget struktureret og pligtopfyldende, og prøver i alle situationer at gøre mit bedste. Jeg er utrolig rummelig og møder folk der hvor de er, og er derudover udadvendt og god til at skabe positive relationer. Jeg er engageret, positiv og altid klar på at påtage mig nye udfordringer. Sidst er jeg meget lyttende, og jeg elsker at lære fra mig og se andre være glade.
I min fritid bruger jeg tid med mine veninder og min familie. Jeg nyder derudover at læse både fiktion og nonfiktion, og bruger også en del tid ved vandet. Derudover har jeg også et arbejde som hotelmanager, med et fleksibelt skema.
Jeg håber at I kan bruge hjælp fra en som mig! :)