Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Liv, og jeg studerer på læreruddannelsen i Aarhus, hvor jeg læser dansk, tysk og idræt.
Jeg er en positiv og imødekommende person, der godt kan lide at arbejde med mennesker. I min fritid kan jeg godt lide at være aktiv og dyrke sport samt være sammen med venner og familie.
Jeg har erfaring som vikar, hvor jeg har fået endnu mere lyst til at arbejde med undervisning og støtte elever i deres læring. For mig er det vigtigt at skabe en god og tryg stemning, hvor eleverne føler sig motiverede og tør stille spørgsmål.
Da tysk er mit modersmål, vil jeg meget gerne hjælpe børn og unge med at blive bedre til sproget og få mere selvtillid i faget. Jeg håber at kunne gøre tysk både lettere at forstå og mere spændende at arbejde med.
De bedste hilsner
Liv