Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Nicoline. Jeg blev student her i sommers fra Frederiksværk gymnasie og HF. Personlighedsmæssigt er jeg en tålmodig og imødekommende type. Jeg er selv glad for at lære nye ting og nyder at motivere andre til at komme godt på vej skole-/uddannelsesmæssigt. Jeg bruger meget af min fritid på at læse, høre musik og stå og eksperimentere i et køkken.
Igennem gymnasietiden har jeg hjulpet et par stykker fra min klasse med matematik, og jeg havde selv faget på A-niveau. Det at hjælpe andre er en hel naturlig ting for mig, og jeg var også en af dem i klassen, som andre henvendte sig til, når de havde brug for hjælp. Ud fra disse erfaringer har jeg lært, at med tålmodighed kommer man længst, og nogle gange skal det samme forklares på forskellige måder.
Jeg har flere gange fået ros for den måde, jeg formidler ting på, så det bliver mere letforståeligt, og det vil jeg gerne arbejde videre med. Derfor vil jeg gerne bruge mit sabbatår på dette og få mere erfaring inde for dette felt, inden jeg beslutter mig for min videregående uddannelse.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!