Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Magnus, og jeg er udadvendt, smilende og tålmodig. I min fritid dyrker jeg meget sport herunder padel, basketball og cykling. Jeg studerer til maskiningeniør på DTU og er påbegyndt min kandidat. I forbindelse med mine studier har jeg lavet flere projekter med optimering af aerodynamik.
Jeg har efterhånden opnået meget erfaring som underviser gennem mine 4 år som lærervikar. Ved siden af dette har jeg lavet en del lektiehjælp for både gymnaise- og folkeskoleelever. Samtidig har jeg også arbejdet som ungdomstræner i en ishockeyklub i en række år. I disse år har jeg lært hvordan man tilpasser undervisning til forskellige personligheder og niveauer. Typisk gennemgår vi emnerne efter behov med relevante eksempler for den enkelte elev. Herefter skiftes fokus til opgaveløsning, da det er her min erfaring fortæller mig, at eleven rigtigt lærer stoffet.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, da jeg nyder at lære fra mig og synes det er super fedt, at se elever lære noget, de ikke troede de kunne.
Jeg glæder mig til at møde dig!