Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er Sis og jeg er uddannet lærer med over 25 års erfaring med at undervise.
Mine linjefag er: Dansk, Engelsk, Idræt og Madkundskab.
Yderligere har jeg en uddannelse som Reading Recovery lærer. Reading Recovery er en new zealandsk uddannelse og baseres på at finde barnets udviklingszone ift. læsning og skrivning og bygge videre fra lige præcis det punkt.
Jeg har 8 års erfaring med at arbejde med børn/unge med diagnoser og skolevægring, fordi jeg har arbejdet som lærer på et behandlingshjem.
Jeg har ført til eksamen i engelsk, dansk og madkundskab.
Mit positive mindset og min evne til hurtigt at finde elevens niveau gør, at jeg ved, hvor jeg skal sætte ind med hjælp og bygge ovenpå. Jeg ved også, at der sjældent kun er en måde at forklare ting på og at det er vigtigt at forklare tingene på flere forskellige måder.
Jeg er god til at skabe tryghed og tillid.
Jeg elsker dyr og har absolut intet problem med dyr i hjemmet. Min datter på 20 år har sin egen hest, som vi sammen adopterede, da vi var frivillige på et "Horse Rescue Center" på Malta. Jeg går i fitness center og jeg går også til travaljeroning i sommerhalvåret. Jeg elsker at rejse og jeg er nogle gange afsted som rejseleder for et dansk firma.
Jeg glæder mig til at møde dig!