Hej og velkommen til min profil!
Jeg er nyuddannet student fra HTX, hvor jeg havde Matematik A, Programmering B og Informatik B som studieretningsfag, men har også været glad for alle de andre fag - hvorfor jeg også har klaret mig godt og kan undervise i dem.
Som person er jeg rolig, imødekommende og nysgerrig, og kan godt lide at lære nye og forskellige mennesker at kende. I min fritid træner jeg Ashihara karate, løber og spiller lidt klaver.
Som underviser lægger jeg vægt på at skabe en tryg og positiv stemning, hvor eleven tør stille spørgsmål og lave fejl.
Jeg tror på, at god undervisning tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov, tempo og måde at lære på. Når jeg hjælper andre med skolearbejde, forsøger jeg at forklare stoffet enkelt og på flere forskellige måder, indtil det giver mening.
Jeg vil gerne hjælpe eleven med både det faglige, og med at opbygge større selvtillid i forhold til skolearbejdet.
Jeg har fagligt et bredt fundament og har klaret mig godt i både naturvidenskabelige, teknologiske, samfundsfaglige og humanistiske fag. I gymnasiet arbejdede vi meget projekt- og gruppeorienteret, og jeg har erfaring med at støtte klassekammerater, blandt andet en elev, der var sprogligt udfordret.
Jeg tog også initiativ til at stifte og lede computer science-udvalget på mit gymnasium, hvor formålet blandt andet var at skabe faglige aktiviteter og yde lektiehjælp på tværs af årgangene.
Da jeg deltog i Willers konkurrencen 2026 fik jeg konkret erfaring med formidling af svært stof, så det kunne forstås af alle. Jeg skrev i den forbindelse en populærvidenskabelig artikel og modtag 1. præmien.
Derudover har jeg i min gymnasietid deltaget i Georg Mohr matematik-konkurrencen.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg gerne vil gøre en konkret forskel for den enkelte elev, som har brug for ekstra støtte, struktur eller faglig sparring. For mig er det motiverende at se andre forstå noget, de tidligere havde svært ved, og jeg vil gerne være med til at gøre læring til en mere overskuelig og motiverende proces for den enkelte elev.
Derfor valgte jeg også psykologi som valgfag i gymnasiet, hvor jeg særligt var interesseret i fagets stof om motivation, læring og barndommens betydning for individets videre udvikling.
Udover de fag GoTutor har som undervisningsvalgmuligheder, kan jeg også undervise i Idéhistorie B og Programmering B.