Hej!
Mit navn er Theodor, og jeg går på HTX kommunikation og it/programmering. Jeg er tosproget i tysk og dansk, og udover at gå i skole, spiller jeg volleyball (hvor jeg har opnået en 6. plads i U17 Mænd Denmark 2023-2024). I min fritid gamer jeg og er blandt de bedste 1,47% i verden i Rocket League ud af 2,1 million spillere.
Som person brænder jeg for at forstå verden omkring mig og forbedre mine egne evner. Når jeg underviser, går jeg op i at gøre undervisningen engagerende ved at inddrage elevernes interesser. For eksempel kan kaktusser i Minecraft være en sjov måde at forklare sandsynlighed på. Jeg tror på, at alle kan lære noget nyt, så længe man finder den rette forklaring, der passer til den enkelte elev. Derfor synes jeg, det er fantastisk at kunne hjælpe andre med deres lektier og prøve at give dem en forklaring, de forstår.
For mig handler god undervisning om at skabe et rum, hvor eleverne bliver motiveret til at lære, ikke blot ved at huske formler, men ved at forstå dem intuitivt. Et dårligt læringsmiljø kan ødelægge interessen for et fag, og derfor lægger jeg stor vægt på at skabe en atmosfære, hvor eleverne er nysgerrige og tør udforske.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi det giver mig mulighed for både at dele min viden og forbedre mine undervisningsevner. Jeg tror på, at man lærer bedst ved at give sin viden videre, og jeg finder det meget meningsfuldt at kunne motivere andre til at finde interesse i et fag.
Jeg har selv udviklet mine egne interesser pga. de omgivelser, jeg har været i, og jeg håber at kunne skabe det samme for mine elever.
Jeg ser frem til at hjælpe og inspirere flere elever til at opnå deres fulde potentiale!