Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Lea, og jeg er en motiveret pige, som gerne vil hjælpe andre unge og børn med at nå deres faglige mål. Jeg arbejder til daglig i en vuggestue, hvor jeg har erfaring med at skabe lærerige og trygge miljøer for børn. Derudover er jeg frivillig hos Frelsens Hær, hvor jeg har opnået stor forståelse for at støtte mennesker med alle slags baggrunde, alder og behov. Denne erfaring gør mig i stand til at skabe støttende og inspirerende miljøer, hvor elever kan udvikle sig.
I min fritid nyder jeg at spille fodbold med mine venner, da jeg elsker at være social og tilbringe tid med mennesker, der betyder noget for mig. Desuden elsker jeg også at være aktiv og tilbringe tid udendørs, og når jeg har tid, elsker jeg at lave kreative projekter og prøve nye aktiviteter, der udfordrer mig.
Som tutor ved jeg, hvor stor forskel personlig støtte kan gøre. Jeg har selv haft en tutor i gymnasiet, og det var en stor hjælp for mig. Denne oplevelse har givet mig værdifuld viden om, hvordan man skaber et motiverende læringsmiljø. Jeg er empatisk, tålmodig og anerkendende i min tilgang til undervisning, og jeg tilpasser min måde at arbejde på, så den passer til den enkelte elevs behov. Jeg er en sjov og jordnær person, og jeg stræber altid efter at gøre læring både spændende og relevant.
Jeg glæder mig til at hjælpe andre med at opnå sine mål og skabe et positivt læringsmiljø!