Hej, mit navn er Lucas og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er uddannet biokemiker og molekylærbiolog ved Syddansk Universitet i Odense, og er oprindeligt fra Sønderborg.
Jeg håber på at blive din nye tutor, fordi jeg elsker at hjælpe. Som person er jeg meget rolig og tålmodig, så når vi skal lære noget nyt, tager vi det i dit tempo.
Jeg underviser helst gennem visualisering - jeg kan godt lide at tegne tingene op eller ved at forklare tingene gennem sammenligninger, metaforer og anekdoter.
Jeg mener også at skærme kan forringe evnen til at lære i nogle tilfælde, fordi de har en begrænset anvendelse og vil derfor kun bruge dem i tilfælde, hvor det er nødvendigt.
Jeg er bedst til at undervise i naturfag (biologi, kemi og fysik). Jeg ved også en del om samfundsfag, musik og historie, men ikke på et særligt højt niveau. Samfundsfag har jeg lært igennem mit voksenliv gennem samtaler med min bedste ven, der studerer statskundskab. Historie har jeg en naturlig interesse for, og var meget begejstret for igennem gymnasiet. Jeg lærer stadig om historie gennem YouTube, og så havde jeg det selvfølgelig i gymnasiet. Musik: jeg spiller både guitar og klaver.
Naturgeografi. Ja, den er lidt særlig. Jeg har i det sidste par år beskæftiget mig meget med geologi og palæontologi, og er derfor begyndt at forstå de geologiske processer der har formet vores jord.
Jeg er til gengæld utroligt dårlig til grammatik, så hvis I støder på en kommafejl i hver anden sætning, og sidder og undrer jer over det, så er det altså derfor. Derfor kan jeg altså i danskundervisning ikke hjælpe med grammatik-lektier, men sagtens hjælpe dig med din boganmeldelse.
Jeg glæder mig til at møde dig!