Hejsa, og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Laura, og jeg er klar til at hjælpe dig med dine lektier.
Jeg ved selv, at skolen kan være udfordrende og kedelig, og at det nogle gange kan være svært at finde motivationen til at lave sine lektier. Jeg er her for at hjælpe dig godt på vej.
Som lektiehjælper vil jeg sørge for, at undervisningen er sjov, motiverende og lærerig. Jeg ved nemlig, hvordan en dårlig undervisning kan få selv de mest spændende emner til at virke kedelige.
Jeg er glad, tålmodig, forstående og klar til at tilpasse min undervisning efter dine behov, så vi sammen kan gøre skolearbejdet til noget, du glæder dig til.
Til dagligt elsker jeg at tilbringe tid med mine veninder, min kæreste og min familie, uanset om det er en lang gåtur eller en sjov film. Derudover bruger jeg min fritid på at være aktiv, og jeg har i flere år gået til forskellige former for dans. Jeg interesserer mig for at lære nyt og hjælpe andre, og det håber jeg kan komme til gode, når vi skal have en sjov, god og lærerig undervisning sammen.
De bedste hilsner,
Laura