Velkommen til min profil!
Jeg tilbyder vejledning, støtte og lektiehjælp, der tager udgangspunkt i dine behov, mål og forudsætninger. Sammen skaber vi overblik, struktur og motivation, så du kan udvikle dig fagligt og opnå større tro på dine egne evner.
Jeg er en struktureret, tålmodig, kreativ og løsningsorienteret tutor med et godt humør. Jeg tror på, at den bedste læring opstår, når du føler dig tryg, set og motiveret.
Som tutor lægger jeg stor vægt på at skabe en tryg ramme gennem hele læringsprocessen. Sammen lægger vi en konkret plan og afklarer, hvad der er vigtigst for dig at få hjælp til. Herefter arbejder vi målrettet mod bedre resultater og gode arbejdsmetoder i dit tempo. Motivation opstår, når du oplever, at dine udfordringer bliver mere overskuelige, og at dine indsatser fører til succes. Jeg ser den enkeltes styrker og potentiale og hjælper dig med at finde den læringsstil, der giver de bedste forudsætninger for at nå dine mål.
Jeg har arbejdet med børn og unge i alderen 12–25 år i mere end 20 år. Det motiverer mig at se, når en elev får succesoplevelser, udvikler sig fagligt og får større tro på egne evner.
Hos GoTutor sætter jeg stor pris på muligheden for at arbejde tæt sammen med den enkelte elev/studerende, fordi én-til-én-undervisning skaber de gode rammer for læring, udvikling og øget selvtillid.
Jeg er uddannet folkeskolelærer, har en kandidatgrad fra Aarhus Universitet og er certificeret coach.
Jeg glæder mig til at møde dig.
Med venlig hilsen
Camilla