Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Anna Sophia og i sommeren 2026 afsluttede jeg en STX-uddannelse. Som person er jeg både tålmodig og smilende, og så er jeg også tosproget. I min fritid dyrker jeg desuden elitesport, hvor jeg tidligere b.la. har været en del af det danske bobslædelandshold. Når jeg ikke træner, elsker jeg være sammen med mine venner eller se en god film.
Jeg har tidligere i en årrække været børne- og ungdomstræner, hvor jeg b.la. stod for at arrangere træningen, så den passede til de forskellige niveauer blandt børnene. Arbejdet som børnetræner har lært mig at tænke kreativt, være enorm rummelig og sætte en linje og ikke mindst skabe et miljø, hvor der både er plads til at have det sjovt og samtidig være fokuseret og opnå mål.
For mig er det vigtigt at videregive et trygt læringsmiljø som jeg selv har haft. Jeg elsker at lære fra mig og se glæden hos eleven når stoffet begynder at give mening, tingene falder på plads og når eleven får større selvtillid. Jeg kan til tider godt savne følelsen af at blive fagligt klogere på nye emner, som fulgte med det at gå i skole. Hvilket for mig får jobbet som lektiehjælper til at være enormt fedt for mig.