Hej, mit navn er Lukas!
Jeg studerer International Business and Politics på Copenhagen Business School. Jeg afsluttede min gymnasieuddannelse med et gennemsnit på 10,7, hvor jeg især fokuserede på matematik, kemi, samfundsfag og historie. Desuden er jeg dansk/tysk statsborger og har boet i flere engelsksprogede lande som USA og Malaysia. Derfor tilbyder jeg også undervisning i tysk og engelsk på A-niveau.
Før mit studie på CBS var jeg instruktør i det tyske forsvar i to år, hvor jeg opnåede en stor mængde praktisk undervisningserfaring. Jeg dyrker meget sport, læser gerne bøger og nyder at mødes med mine venner.
Jeg kan forsikre, at jeg er en venlig, ansvarlig og engageret lektiehjælper – uanset hvilke faglige udfordringer mine elever har. Det er altid mit mål at skabe et trygt undervisningsmiljø, hvor man ikke behøver at være nervøs.
Hvis dit barn har udfordringer eller er bagud i et fag, er jeg overbevist om, at vi sammen kan finde en løsning – det er netop derfor, jeg er her!
Jeg glæder mig til at møde dig!