Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Hannah, og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse, hvor jeg har studieretningen samfundsfag A og matematik A.
Som person er jeg meget smilende og glad, men jeg er samtidig flittig og god til at fordybe mig. Jeg er målrettet, men også meget nysgerrig, så er der noget, jeg ikke forstår, går jeg på opdagelse for at finde ud af det. Spørger man mine venner, vil de sige, at jeg er omsorgsfuld, god til at samarbejde samt en smule fjollet.
I min fritid bruger jeg meget tid med mine venner, og når jeg ikke er sammen med dem, finder jeg meget glæde og ro i at være kreativ. Dertil har en stor kærlighed for dans, trods jeg ikke har danset de sidste 2 år.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg går med en lille drøm om at blive lærer - enten i folkeskolen eller gymnasiet. Det er derfor et perfekt job for mig, hvor jeg får mulighed for at lære fra mig, hvilket jeg elsker, men hvor jeg samtidig får et indblik i, hvad det vil sige at være lærer, hvor det at opbygge relationer er lige så vigtigt som det faglige.
Jeg glæder mig meget til at møde min kommende elev!