Om undervisningen:
Jeg tilbyder lektiehjælp for 8-10. klasse, gymnasie og laborantuddannelsen, samt andre uddannelser hvor kemi, biologi og matematik er kernekompetencer. Sammen tager vi udgangspunkt i dig, og den hjælp du har brug for og hvad dine ønsker er. Mit mål med undervisning er altid at skabe et miljø, hvor eleven selv får lyst til at opsøge mere læring og viden.
Hos mig får du et afslappet miljø, hvor tingene går efter dit tempo, og hvor vi tager en praktisk tilgang til opgaveløsning. Ofte behøver man meget få redskaber til at kunne løse 90% af alle opgaver, som bliver stillet i folkeskole/gymnasie/laborantfaget. Jeg kan vise dig redskaberne, så du kan klare dig igennem din uddannelse, uafhængigt af hvilket niveau du er på.
Om mig:
Min personlighed kommer til udtryk via en naturvidenskabelig nørd, som altid har hjulpet andre med lektier og opgaver, både som frivillig og professionel undervisning. Som person har jeg en meget løsningsorienteret tilgang til det at opnå forståelse for et specifikt område.