Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Mark og jeg går på 5. semester på Samfundsfag ved Københavns Universitet, og studerer i øjeblikket mit sidefag i Geografi & Geoinformatik.
I mine to sabbatår, som strakte sig over årene 2021-2023, arbejdede jeg som lærervikar på to forskellige skoler. På Skolen Bifrost (for særligt begavede børn) har jeg måtte tage højde for børn med forskellige sociale, såvel som faglige, udfordringer. På Hvalsø Skole har jeg både undervist, været fast i SFO som pædagogmedhjælper og været 1:1 på en person med et handicap, hvor der især var fokus på 'faglig rehabilitering'. Dette afspejler sig også i, hvordan jeg fagligt går til værks, hvor jeg fokuserer på at skabe en relation, således at vedkommende føler de kan stole på mig, og ikke holder sig tilbage, når det bl.a. kommer til emner som de især har svært ved.
Jeg er primært lektiehjælper af den grund, at jeg føler det er givende at lære fra sig, og dermed hjælpe andre i deres ønske om at forstå et emne bedre. Derfor vil jeg gøre mit bedste for, at dit barn kan få bedre kompetencer inden for det givne felt, om end der er tale om et ønske om at (gen)finde gejsten, eller opnå en vis (eksamens)karakter i det givne fag.
I min fritid nyder jeg at være social om end det er på universitetet eller i min fritid, og spiller ugentligt fodbold med kammerater - samt padel hver anden uge. Jeg vil beskrive mig selv med ord som imødekommende, empatisk og pligtopfyldende, der vil gøre mit for, at opgaven bliver fulgt til dørs.