Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Jessica og jeg er netop blevet færdig med en STX-uddannelse. Jeg vil gerne efter mine to sabbatår læse psykologi på universitetet, da jeg synes at det er vigtigt at mennesker kan finde et trygt sted, hvor de kan fortælle om deres liv og opleve en støtte.
Jeg er en meget glad og imødekommende person, som bruger meget af sin fritid på at være sammen med familie, venner og kæreste, hvor vi tager på ture og laver sjove ting sammen, bl.a. at være kreativ. Jeg er meget kreativ og derfor har jeg mange kreative projekter, som jeg er i gang med, og det kreative vil jeg gerne tage med i min undervisning. Jeg vil gerne tilpasse undervisningen til eleven, da mange har forskellige måder at lære på. Nogle lærer bedst ved at lytte og andre skal lave opgaver.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, da jeg gerne vil hjælpe andre mennesker med at lære i forhold til at få bedre selvtillid i skolen og hjælpe dem med at få den uddannelse, som de gerne vil have.
Mvh Jessica