Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Kaya og til daglig er jeg i gang med en HHX-uddannelse i København, og ved siden af mit studie arbejder jeg i en genbrugsbutik samt er lektiehjælper. Min fritid bruger jeg på at arbejde eller være sammen med venner og familie, ellers bruger jeg tid på mig selv.
Jeg er en udadvendt og imødekommende person, der er glad for at lære fra sig, og det vil jeg også gerne have komme til udtryk i min undervisning. Jeg vil så vidt muligt forsøge at skabe en god undervisning ved at skabe struktur og rammer for undervisningen, så vi ved hvad der skal læres og arbejdes med, og hvor der eventuelt er nogle udfordringer, som vi skal adressere.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!