Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Ea og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse på Vordingborg Gymnasium og er oprindeligt fra København, hvor jeg gik på steinerskole. Jeg har i den sammenhæng spillet violin og gået til kor i seks år, og jeg holder meget af at lære nye ting og især af at dele min viden med andre.
Jeg er midterbarn i en søskendeflok på syv, og hjælper ofte de yngre med lektier. Derudover har jeg gået til spejder i fem år, heraf ét år som leder for børn i alderen 6–8 år, og jeg har været (uddannet) projektleder på flere større arrangementer.
Som tutor vil jeg gerne gøre læring til en positiv oplevelse, hvor eleven føler sig tryg ved at stille spørgsmål og prøve sig frem. Jeg synes, det er særligt givende, når noget, der virkede svært, pludselig giver mening, og eleven oplever glæden ved selv at forstå stoffet.