Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg har altid været optaget af at dygtiggøre mig i faglige sammenhænge. Jeg stortrivedes i gymnasiet med den høje faglighed og muligheden for hele tiden at udvikle mig.
I gymnasiet blev jeg i slutningen af 2.g tilbudt en stilling i gymnasiets lektiecafé, hvor jeg havde til opgave at hjælpe medstuderende med deres lektier. Dette var super lærerigt og vækkede min lyst til at undervise. Jeg er generelt tålmodig og god til at forklare tingene på flere forskellige måder, hvis det er nødvendigt. Jeg havde en naturfaglig studieretning i gymnasiet, hvilket jeg var super glad for. Jeg synes dog også, at de humanistiske og samfundsfaglige fag var enormt spændende. Som person er jeg glad og positiv, og generelt trives jeg godt med udfordringer. Jeg glæder mig til at møde jer!