Hej og velkommen til min profil! Mit navn er Asger. Jeg elsker både selv at lære og at lære fra mig. Jeg bruger selv meget tid hjemme på at studere især fysik og matematik, men jeg spiller også klaver og prøver at lære forskellige sprog. Derfor har jeg også deltaget i ekstra faglige muligheder gennem min gymnasietid som at repræsentere Danmark ved den internationale fysik olympiade og ekstra undervisning på DTU. Derudover har jeg deltaget i de videre runder til Georg Mohr Konkurrencen og den Danske Kemi Olympiade. Jeg er lige startet på universitetet, hvor jeg læser fysik på KU.
Jeg går meget op i at forstå det man lærer intuitivt, og at man ikke bare lærer det udenad. Dette prøver jeg også at give videre. Når jeg fx lærer videre til venner, medstuderende eller søskende prøver jeg at give en intuitiv forklaring, så de selv forstår præcis, hvordan man kommer frem til løsningen og kan bruge det til næste problem. Derudover fokuserer jeg på at sætte det ind i et større perspektiv og lære, hvorfor det er vigtigt og hvordan det bruges.
Jeg er tutor, fordi jeg godt kan lide at lære fra mig, og fordi jeg gerne vil hjælpe og motivere andre til læring. Jeg bliver selv glad, når jeg endelig forstår et svært emne, og jeg vil derfor gerne hjælpe andre til det samme.