Velkommen til min profil!
Jeg er en frisk og glad pige, som netop er blevet student fra Dronninglund Gymnasium og nu er klar til at udvikle mine kompetencer som lektiehjælper i mit sabbatår! På gymnasiet bød min studieretning på matematik A, fysik A og kemi B samt valgte jeg tysk A.
I gymnasiet var jeg bl.a tutor, elevrådsrepræsentant og en del af gymnasiets PR-team. I min fritid kan jeg godt lide at være kreativ, f.eks ved at hækle, brodere og lave film, desuden er jeg næstformand i ungdomsorganisationen OPUSS.
Jeg elsker at udføre et grundigt stykke arbejde og hjælpe andre mennesker, både hvis de har brug for et lyttende øre eller en talende mund. Det, at jeg har mulighed for at dele viden, er en stærk motivation for mig. Jeg får stor glæde af, at lære fra mig og skabe et godt syn på læring, netop fordi jeg selv elsker at lære.
Jeg har en god viden inden for de fleste fag, men mine stærkeste fag vil jeg selv sige er matematik, tysk og engelsk.