Mit navn er Johan Fritsche.
Jeg har altid været en person som har meget på hjertet og fandt derfor lærerstudiet som en god mulighed for at dele ud af min viden. Jeg bruger meget tid på selvudvikling både gennem filosofi, terapi og udfordringer i min dagligdag. Jeg fik for nogle år siden en pædagogisk åbenbaring og har efterfølgende levet mit liv med åbne arme som favner bred og dybt.
I min fritid bruger jeg meget tid på træning, outdoor/vandring, hundetræning og læsning. Udover dette arbejder jeg også som frivillig hos Børn, unge og sorg hvor jeg gør brug af mine egne erfaringer til at sparre med andre mennesker i deres sorgprocesser.
Som underviser er jeg både meget inddragende og energisk. Jeg elsker fortællinger og gør gerne brug af historier og andre former for stimuli til at inddrage elever og studerende. Jeg har gjort brug af både dette i undervisning i folkeskole samt som gæsteunderviser på læreruddannelsen. Et eksempel på dette var mit bachelorprojekt som omhandlede historieundervisning på museer og hvordan vi kan gøre netop dette inddragende og meningsfyldt for eleverne.
Min undervisning er ofte opbygget som en opera, den starter ud med en ouverture som skal skabe motivation og begejstring. Derefter en crescendo, hvor der ofte bygges os gennem undervisning, arbejde og samspil til en finale som bliver pointen fra undervisningen.